bazART.dk



FORSIDE
OM BAZART
ART-TO DO!
KONTAKT
NYHEDER
Hjælp til søgning
Find en kunstner i databasen

Oprettet: 2009-10-13 11:54:04
 
 
Arrangementstype
Anmeldelse af Saied Masoudians
 
 
Titel på arrangement
Anmeldelse af digtsamlingen "Fiskens uendelige tørst"
 
 
Kunstner
 
 
Sted
Ørnens Forlag, 140 sider, 128 kr.
 
       
 
Anbefalet af
Connie Bork ()
 
 
Telefon nr.
 
Beskrivelse
Fiskens uendelige tørst er Saied Masoudians debutdigte og de kan både være overraskende, usentimentale og nuancerede. På bogens omslag svømmer en guldfisk rundt i en glasbowle. Bowlen står på en klippe, som det grå hav skyller frem mod. Fisken kan ikke nå havet, og havet kan heller ikke nå fisken. De 140 digte beskriver en del sådanne frem- og tilbagegående bevægelser, hvor man længes fra den ene tilstand over i den anden. Eller man simpelthen forsvinder ind i et andet menneskes tanker og følelser, fordi overfladerne åbner sig. Når man spejler sig så radikalt, og med vilje går tabt i hinanden, kan det blive svært at afgøre, hvem der er hvem. Hvor man selv stopper og den anden begynder. Det er sådan, det føles at være flygtning. Det er svært at få kontur. Følelsen af hjemløshed begynder at brede sig til mange ellers uskyldige situationer. I huset over for er en mand i gang med at dække op til to. Han gør det med en vis perfektion, selv om han altid spiser alene. Jeget i digtet er fuldstændig på det rene med den anden mands følelser: "Han ved han er mig/og jeg …." Digtet hedder "Manden på skyggesiden". I et andet digt er det en kvinde, som kommer gående forbi, og hvor kropsdelene begynder at skifte plads. Noget fortroligt glider over i noget mere surreelt og skævt. Tingene, lemmerne og menneskene er ikke altid dér, hvor de burde være. Digtene handler om at være virkelig eller uvirkelig, at være her eller ikke være her i mere bred forstand. I en række digte, der foregår i Indien, bliver gradsforskellen mellem det virkelige og det uvirkelige endnu mere nærværende, for Masoudian prøver for alvor at trænge til bunds i hjemløsheden som et vilkår. Det er den følelse, som binder digtene sammen, der ellers kommer vidt omkring til kærlighed og telefoner, venskab og kaffedrikning, til dronningens behov for kritik. Og digtene når endda helt til Indien. De døde brændes ved Ganges, og digtet bliver også her brændt ned til noget egentligt og hårdt og helt nøgternt. En død mand begynder "rejsen fra jord til himmel/fra noget til intet". Traditionen med at brænde de døde, skærper opmærksomheden: "Ingen græder/ ingen siger noget/ stilheden hvisker./Gnisterne danser i det mørke af familiens øjne/uden gavmildhed/ tager ordene fra deres paralyserede sind". Vi får også at vide, hvad denne mand udrettede "forretninger, selvfølgelig". Og at manden nu er blevet til "en lang drøm/ i en kort søvn". Der er en vilje til både at fordybe sig i sorgen, men også gøre kort proces med den. Det følelsesfulde og det robuste eksisterer side om side. Det er den slags digte, som er gode, fordi ellers uforenelige følelser kan rummes inden for den samme tekst.
 
Anmeldelse
HER og der kan Masoudians digte være uslebne, når han dyrker det forklarende, i stedet for det fortællende eller digtende vrid. Men i løbet af de 140 sider får han vredet stadig nye nuancer ude af hjemløsheden. Det sker, når han vender det skarpe blik mod sine medflygtninge og siger, at flygtninge er "generelt nærige”. Men det er så igen kombineret med en beskrivelse af beslægtet fortabthed i et underdanmark, som ikke gør forskel på indvandrer eller etnisk dansker, når det kommer til stykket: ”et socialt boligbyggeri/danske folkepensionister/ udenlandske førtidspensionister/ensomme, tosomme// En i kørestol/ en med to stokke/ en med en” Når det på den måde lykkes at øge dybden tværs gennem samlingen, skyldes det især, at han ikke lader hjemløsheden lukke sig om flygtningen alene. Han viser, hvordan dette med at blive fremmed for hinanden er et generelt vilkår i mange hverdagssituationer: Blandt andet i et parforholdsdigt, hvor der også tages kontant afsked mellem en mand og en kvinde. Kvinden puster et mælkebøttefrø afsted: Flyv hen til landet uden Gud, uden kærlighed, uden hjerter ikke så højt ikke så lavt (…) vend aldrig tilbage. Saied Masoudians debutdigte leverer gode linjer om hjemløshed i et sammensat Danmark.
 .
 
Opret profil     Her du rettelser til din profil      Opret anbefaling      Arrangøreres anbefalinger