bazART.dk



FORSIDE
OM BAZART
ART-TO DO!
KONTAKT
NYHEDER
Hjælp til søgning
Find en kunstner i databasen

Oprettet: 2007-12-17 13:45:52
 
 
Arrangementstype
Anmeldelse
 
 
Titel på arrangement
Porcelænsssamleren - Noveller og digte af Ahlam Kassem
 
 
Kunstner
 
 
Sted
Udgivet af Forlaget Heebro, 2007
 
       
 
Anbefalet af
Karin Carlsen ()
 
 
Telefon nr.
 
Beskrivelse
Bogens forsidebillede er som bogens øvrige billeder illustreret af Grethe Rasmussen og forestiller et udvalg af porcelænsglas, der indeholder forskellige menneskers historie, skæbne og hele eksistens. Dette bliver læseren meget bevidst om i titelnovellen, samtidig med at ens nysgerrighed vækkes i forhold til de øvrige digte og noveller. ”Hvad kan denne unge kvindelige forfatter have på hjerte, hvilket budskab vil hun sende, og hvor har hun det dog fra?” Ahlam Kassem er født i Beirut, Libanon i 1987 og har boet med sin familie i Danmark siden hun var tre år. Flere af teksterne i bogen stammer fra hendes gymnasietid, ligesom hun tidligere har udgivet essayet ”Vinden i ord”.
 
Anmeldelse
Ahlam Kassem skriver med hjerte og sjæl i et lyrisk, nuanceret og meget følelsesladet sprog, der egner sig lige så godt til prosa som til poesi. Hun fortæller om mennesker og især om alt det der foregår i menneskenes indre kringelkroge; lader sine personer reflektere over store eksistentielle spørgsmål som liv og død og alt dér imellem; samtidig med at hun er meget loyal og tro mod sine karakterer og deres til tider skrøbelige psykiske tilstande, hvad enten de befinder sig i fortvivlede krigshærgede miljøer eller kæmper med den indre kontrol i en tilsyneladende almindelig fredelig dagligdag. Hun skriver om kultur og tradition og skildrer menneskets berettigelse til at være her i Verden, dets ret til at opleve fred og tilhørsforhold i modsætning til statsløshed og mangel på værdi og anerkendelse. Skulle jeg finde en overskrift og samtidig en appetitvækker på Ahlam Kassems ”Porcelænssamleren” må det blive hendes finurlige og velkonstruerede udsagn/udråb ”Livet er Gud hjælpe noget bindegal mig besat forunderlig noget”, som en af hendes mandlige hovedpersoner tænker for sig selv og også udøver i al sin gru enten gennem sin egen indre udviklingsrejse eller i den grumme virkelighed på flugt, for til sidst at lande i solskinnet og skrive en hilsen til et menneske. Et menneske som du og jeg? Vurder selv! God fornøjelse med denne meget læseværdige, aktuelle og sprogligt smukke ”Porcelænsssamleren”.
 .
 
Opret profil     Her du rettelser til din profil      Opret anbefaling      Arrangøreres anbefalinger