 Oprettet: 2009-09-24 13:43:07
|
|
|
Arrangementstype |
Anmeldelse"Første gang tilbage" af Alen Meskovic |
|
|
Titel på arrangement |
Anmeldelse af Alen Mešković: Første gang tilbage. |
|
|
Kunstner |
|
|
|
Sted |
. |
|
|
|
|
|
|
Anbefalet af |
Per Ginsborg () |
|
|
Telefon nr. |
|
|
Beskrivelse |
"Første gang tilbage" er en samling prosadigte, der kredser om
immigranternes lod og det at stå imellem to, ikke kulturer, men vidt
forskellige erfaringer: krigen-dernede-dengang og hverdagen-heroppe-nu. En
fortælling om opbrud og ankomst – om at finde (et) hjem. |
|
Anmeldelse |
"Stilsikker debut om ikke at høre hjemme andre steder end i sproget"
På digtsamlingens forside svæver et par huse over jorden og allerede hér,
før det første digt er læst, markeres visuelt digtsamlingens hovedmotiv: den
mentale hjemløshed.
Forfatteren er født i 1977 i Bosnien og kom til Danmark i 1994, og ’Første
gang tilbage’ tager utvivlsomt udgangspunkt i hans biografi. Flere af
digtene beskriver hans oplevelse af at være tilbage - for første gang - i
Bosnien, i netop det hus, hvor han voksede op. Og det er ikke en lykkelig
hjemkomst, der beskrives. Det er snarere en meget fragmentarisk og
melankolsk beskrivelse af barndommens tabte paradis.
Hvor et hus normalt bliver til et hjem, når nogen flytter ind i det, så
vender Meskovic denne normalbetydning på hovedet, vel nok fordi der i hans
univers ikke rigtig er noget hjemligt at vende tilbage til. Hos Meskovic
hedder det paradoksalt nok derfor: ”Et hus er ikke et hjem, før det
forlades”.
Den mentale hjemløshed fungerer samtidig som en slags sproglig dåseåbner i
resten af digtsamlingen. Det er som om Meskovic nyder at eksperimentere med
sproget og at drive sprogets virkemidler - og dermed læseren - til grænsen.
Dette ses især i en række af samlingens mere prosalignende tekster, der står
som store grafiske firkanter på siderne, og som med deres lange smukke
sætningskonstruktioner og billeddannelser udfordrer læse-rens
forhåndsforståelse af, hvad et digt er for en sproglig størrelse.
Det digteriske jeg har i denne samling tekster intet hjem, men føler sig kun
hjemme - og dermed fri - i sproget og dets virkemidler. Det er en meget
stilsikker debut. Vi venter spændt på forfatterens næste udspil. |
. |
|
|
|