bazART.dk



FORSIDE
OM BAZART
ART-TO DO!
KONTAKT
NYHEDER
Hjælp til søgning
Find en kunstner i databasen

Oprettet: 2008-05-08 08:57:15
 
 
Arrangementstype
Anmeldelse
 
 
Titel på arrangement
– en eksperimenterende/spejlvendt prosaskrift, fortalt med to stemmer
 
 
Kunstner
 
 
Sted
 
       
 
Anbefalet af
Solveig Schjørmann ()
 
 
Telefon nr.
 
Beskrivelse
Anmeldelse af Aleksandar Sajins dagbog, hvis navn er ’Rosa’ – en eksperimenterende/spejlvendt prosaskrift, fortalt med to stemmer. Bogen er udgivet fra forlaget tab&nar, med støtte af Kunstrådets Litteraturudvalg. Aleksandar Sajin er født i Bosnien, 1964, men flyttede her til Danmark i 1992. Han er cand.phil., uddannet fra Københavns Universitet og har undervist i litteratur, sprog, medier og religion. Fra Litteraturrådet og Statens Kunstfond, har han modtaget flere arbejds- og rejselegater. Forfatteren har en anseelig mængde litteraturudgivelser bag sig, senest, denne poetiske ’Rosa’. Rosa og redaktøren I årene, fra slutningen af 2004 til starten af 2007, skriver den unge indvandrerkvinde, Rosa, sine dagbogsnotater og gemmer dem i en mappe under en stor træblomsterpotte på sin altan. Hendes skrifter er poetisk reflekterende billeder, digteriske og meget dybe. – Den 19.1.2007 forsvinder Rosa og en fiktiv redaktør er flyttet ind i hendes lejlighed, han finder dagbogsteksterne; læser, analyserer og kommenterer dem, i rækkefølgen som de er lagt, ergo kommer de sidste først (som en bibeltekst jo også siger, at de skal) og giver os derved, dette spejlvendte endelig.
 
Anmeldelse
En bog, der kræver sin læser Bogens kronologiske uorden gør det vanskeligt at forbybe sig, i hvert fald for den forkælede læser, der plejer at få sit læsestof serveret på et overskueligt sølvfad. Desuden bliver jeg hele tiden forstyrret, under læsningen, af denne ”irriterende” redaktør, der vil i dialog med sin læser (sikkert for ’at holde mig vågen’ og gøre opmærksom på, at alt kan ses fra flere vinkler) og fortæller mig meningen med Rosas smukke skriftbilleder – jeg får en følelse af, at Rosa-poesien forsvinder ved den evindelige kommenterende redaktørs analyserende bemærkninger… Her vil jeg slutte med en passage, af Rosa, uden redaktørens tilføjelser: "03.03.2005 Sneen har dækket det hele, den jomfruelige hvidhed. Fra sneen stirrer Balkans tuberkuløse digtere mod himlen. Fra det 19. århundrede rækker de hånden op med deres korte blændede liv. Deres digte kunne have blomstret til en ny dag på Balkan. Men det gjorde de ikke. Spredt over det forrige århundredes rester, knækket på halvvejen til graven, ædt af magt indefra og udefra, digterne, folkets eneste håb, døde, de led døden syge eller glemte. Ræk dem hånden under den guddommelige paraply, dråberne er hede, dråberne er grædetårer." På trods at mine kritiske ord omkring den uordentlige tidsskala og den fiktive redaktørs nærvær, så finder jeg absolut ’Rosa’ anbefalelsesværdig. Det ér en dejlig og meget indsigtsfuld bog, der uden tvivl vil være velegnet som undervisningsmateriale i bl.a. kommunikation.
 .
 
Opret profil     Her du rettelser til din profil      Opret anbefaling      Arrangøreres anbefalinger