bazART.dk



FORSIDE
OM BAZART
ART-TO DO!
KONTAKT
NYHEDER
Hjælp til søgning
Find en kunstner i databasen




Ahlam Kassem

Forfatter og foredragsholder

Porcelænssamleren er den første udgivelse fra den unge kvindelige forfatter Ahlam Kassem. Bogen er en blanding af noveller og digte, med emner som liv, død, kærlighed, had, krig og søgen efter fodfæste og etablering af identitet. Nogle af novellerne tager udgangspunkt i Mellemøsten, mens andre omhandler hverdagen i et postmoderne samfund, hvor man er herre over alt, og sig selv?!

Ahlam Kassem holder foredrag for voksne og unge fra 15 år og op efter. Foredragene tager udgangspunkt i hendes udgivelser eller i fortællinger fra hendes egen kulturelle baggrund med emner som: opvækst, ophold i Libanon, kulturforskelle og kulturforståelse. Ahlam Kassem stiller gerne op i forbindelse med større arrangementer der omhandler emner som fremmedhad, kultur og det multietniske samfund.

Ahlam Kassem har desuden fungeret som modersmålsunderviser i arabisk under Dansk-Arabisk venskabsforening og er engageret i frivilligt integrationsarbejde.

Udgivelser

2007:"Porcelænssamleren" (novelle & digtsamling)
2003: Essay i bogen "Vinden i ord"

Arrangementer:

2011: Oplæsning på VerdensKulturCentret i forbindelse med litteraturaften
2009: Foredrag i Blågårds Kirke, oplæsning i forbindelse med Frederiksbergs fejring af integrationsdagen
2007: Flere foredrag i Holstebro Kulturhus

Kontakt information

Ahlam Kassem
Rådmandsgade 17. 1.th
2200 København N

Telefon: 31515039
E-Mail: ahlam_209@hotmail.com

Uddannelse: Student fra Holstebro Gymnasium 2006. 2008: studernede på Den Interkulturelle/internationale socialrådgiveruddannelse på den sociale højskole
Oprindelsesland: Libanon
Fødselsår 1987
Boet i Danmark siden 1990

Anbefaling

Porcelænsssamleren - Noveller og digte af Ahlam Kassem

Beskrivelse: Bogens forsidebillede er som bogens øvrige billeder illustreret af Grethe Rasmussen og forestiller et udvalg af porcelænsglas, der indeholder forskellige menneskers historie, skæbne og hele eksistens. Dette bliver læseren meget bevidst om i titelnovellen, samtidig med at ens nysgerrighed vækkes i forhold til de øvrige digte og noveller. ”Hvad kan denne unge kvindelige forfatter have på hjerte, hvilket budskab vil hun sende, og hvor har hun det dog fra?”



Ahlam Kassem er født i Beirut, Libanon i 1987 og har boet med sin familie i Danmark siden hun var tre år. Flere af teksterne i bogen stammer fra hendes gymnasietid, ligesom hun tidligere har udgivet essayet ”Vinden i ord”.

Anmeldelse: Ahlam Kassem skriver med hjerte og sjæl i et lyrisk, nuanceret og meget følelsesladet sprog, der egner sig lige så godt til prosa som til poesi. Hun fortæller om mennesker og især om alt det der foregår i menneskenes indre kringelkroge; lader sine personer reflektere over store eksistentielle spørgsmål som liv og død og alt dér imellem; samtidig med at hun er meget loyal og tro mod sine karakterer og deres til tider skrøbelige psykiske tilstande, hvad enten de befinder sig i fortvivlede krigshærgede miljøer eller kæmper med den indre kontrol i en tilsyneladende almindelig fredelig dagligdag.


Hun skriver om kultur og tradition og skildrer menneskets berettigelse til at være her i Verden, dets ret til at opleve fred og tilhørsforhold i modsætning til statsløshed og mangel på værdi og anerkendelse.
Skulle jeg finde en overskrift og samtidig en appetitvækker på Ahlam Kassems ”Porcelænssamleren” må det blive hendes finurlige og velkonstruerede udsagn/udråb ”Livet er Gud hjælpe noget bindegal mig besat forunderlig noget”, som en af hendes mandlige hovedpersoner tænker for sig selv og også udøver i al sin gru enten gennem sin egen indre udviklingsrejse eller i den grumme virkelighed på flugt, for til sidst at lande i solskinnet og skrive en hilsen til et menneske. Et menneske som du og jeg? Vurder selv! God fornøjelse med denne meget læseværdige, aktuelle og sprogligt smukke ”Porcelænsssamleren”. .

Sted: Udgivet af Forlaget Heebro, 2007
Anbefalet af Karin Carlsen

Oprettet: 2007-12-17 13:45:52

 

.
Tilbage
Opret profil     Her du rettelser til din profil      Opret anbefaling      Arrangøreres anbefalinger