Firmafest? Sådan gør du

For mange virksomheder er en af de helt store begivenheder, når der skal afholdes en firmafest. Fester af denne typer giver os nemlig mulighed for at mødes med vores gode kollegaer uden for de normer og mere fastlåste spilleregler, som der eksisterer på langt de fleste arbejdspladser.

Det betyder ikke, at man kan give fuldstændig slip på alle hæmninger, men at der bliver mulighed for at vise en trods alt mere personlig side af sig selv. Og det kan være vigtigt! Det viser sig nemlig oftest, at sociale arrangementer som netop en fest blandt kollegaerne, er med til at styrke de sociale bånd, hvilket også giver en positiv effekt for samarbejdet i organisationen. Det er med andre ord en god investering, når firmaet beslutter sig for at investere i sociale tiltag.

Her kommer en kort guide til, hvordan du kan arrangere en god firmafest.

Der må ikke mangle noget

Når man afholder en firmafest, er det virksomheden, der står som afsender. Det betyder også, at medarbejderne hurtigt kan mene, at firmaet er ”fedtet”, hvis der mangler noget – eller at de ikke har gjort sig umage, hvis maden f.eks. er dårlig.

Her er det derfor vigtigt, at man som firma sørger for, at der vil være rigeligt med både mad og drikke, samt at begge dele er af en ordentlig kvalitet. Alternativt risikerer man at skabe et arrangement, der giver forretningens image ridser i lakken.

Sørg for at kickstarte begivenhederne

Det kan være lidt en uvant situation pludselig at se sine kollegaer udenfor arbejdspladsen. Derfor kan der også opstå en lidt nervøs stemning, særligt tidligt på aftenen. Men der findes metoder, hvormed man kan komme dette til livs. Man kan f.eks. gå på scenen og byde velkommen med humor og højt humør, hvilket kan skabe en god stemning.

Men den bedste løsning er, at man har været i kontakt med et musik booking bureau og sørget for live musik til festen. Live musik er med til at skabe en fantastisk stemning, hvor man er fælles om nuet. Det er vigtigt for den løssluppenhed, der skal til for at skabe festlige rammer.

Inviter i god tid

Du vil naturligvis gerne have alle dine medarbejdere med til festen. Derfor skal du huske at invitere i god tid. Dine medarbejdere har nemlig ofte mange planer uden for arbejdstiden, og derfor må du booke dig ind god tid i forvejen. Alternativt vil der følge afbud, hvilket både er ærgerligt for festen, men også kan betyde, at den pågældende medarbejder senere vil føle at stå lidt ved siden af fællesskabet, hvis omdrejningspunktet er at tale om festen.